Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejdet med Børnehaven Over Vejen og Kildemosen

Det sidste år inden skolestart er et år, hvor der sættes pædagogisk fokus på at gøre barnet parat til de udfordringer, det vil møde i skolen. Dette uanset om barnet kommer i ”glidende overgang” eller forbliver i børnehaven. I Kolding Kommune kalder vi dette arbejde.
”Skole-passet – på vej i skole”. Vi kalder det Skolepasset, fordi passet har flere betydninger:

  • Passet kan være et lavtliggende sted i en bjergkæde, hvor det er muligt at komme over. Et billede for den sidste tid i børnehaven eller i ”glidende overgang”, hvor der pædagogisk arbejdes med at finde dette pas for det enkelte barn.
  • Passet kan være et lille hæfte, som er udstedt af myndighederne til en person, som viser, hvem denne person er, og som giver tilladelse til at rejse i andre lande. Et billede på at børnehaven videregiver til skolen, hvem den lille rejsende er, hvad der har været arbejdet for og siger god for ”rejsen” ind i skolen.
  • Passet kan være, at der meldes pas over for noget, når man ikke er klar. Et billede på at børnehave og forældre kan melde pas på skolestart for barnet, og der aftales hvilke nye ”kort”, der skal være på hånden, altså hvad skal der arbejdes med, for at barnet bliver skoleparat.

 

Skolestarten
For det enkelte barn er overgangen til skole starten på noget nyt  - at gå i børnehaveklasse og SFO. For nogle børn er starten genstand for stor bekymring, og for andre er det forbundet med stor forventning og glæde.

Barnet skal møde nye krav og regler. Skiftet til børnehaveklasse og SFO signalerer, at nu er barnet stort. Langt de fleste børn er meget optaget af at leve op til dette og at lære alt ”det nye”. Det er en opgave for barnet at opdage forskelle, orientere sig i dem og omstille sig efter alt det nye

At starte i skole er et stort skridt, både for det enkelte barn, men også for barnets forældre. Der rejser sig mange spørgsmål inden starten både om praktiske forhold, men også om barnet nu også er parat.

Det er derfor vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem børnehave, skole og forældre.
Alle skoler skal derfor lave en plan for samarbejde før, under og efter skolestarten.

Sdr. Vang Skole samarbejder med Børnehaven Over Vejen og Kildemosen.

 

Dokumenter