Formålet med skolebiblioteket er:
- At stimulere elevernes læselyst og give dem kendskab til børnelitteratur
- At give mulighed for at søge viden, såvel gennem bøger som digitalt
- At understøtte lærere i valg af materialer til undervisningen
- At fungere som kulturformidler
Dagligdagen
Skolebibliotekets åbningstider skoleåret 2023-24:
mandag |
tirsdag |
onsdag |
torsdag |
fredag |
8.00-14.25 |
8.00-15.10 |
8.00-15.10 |
8.00-14.25 |
8.00-12.00 |
På skolebiblioteket er der mulighed for at snakke med en bibliotekar, som er klar med råd, vejledning og inspiration til frilæsning og opgaveskrivning.
Vi lægger vægt på, at der på skolebiblioteket er en åben og indbydende atmosfære, hvor eleverne har lyst til at komme.
Skolebiblioteket er opdelt i 5 områder:
- Indskolingsområdet med billedbøger, letlæsningsbøger, lette fagbøger og dyrebøger
- Mellemtrinshylderne - 3-6. klasse med lettere børnelitteratur
- 12-seksten med ungdomsbøger, lettere ungdomsbøger, YA (Young Adult) og bøger på engelsk
- Faglitteratur
- Lærerbibliotek
På skolebiblioteket finder man også en kopimaskine/printer. Det er fortrinsvis lærerne der bruger denne, men elever har også mulighed for at benytte maskinen.
På skolebiblioteket har vi i løbet af året en masse spændende udstillinger, der f.eks. tager udgangspunkt i årets gang eller de kreative fag udstiller deres arbejder.
På biblioteket kan man også låne skakspil.
Har man uafklarede spørgsmål eller ønsker om gode oplæsningsbøger, er man velkommen til at sende en besked på Aula til Anna Marie Johansen
Bibliotekstimer
Når eleverne kommer på biblioteket i deres bibliotekstime, vil der af og til være højtlæsning ved bibliotekaren og der arbejdes løbende med bibliotekskundskab – sådan at eleverne kan finde rundt på biblioteket.
Alle klasser tildeles en bibliotekstime, dog kommer 6. til 9. årgang kun hver anden uge (a-klasser i lige uger og b-klasser i uligeuger)
Arbejder klasserne med bestemte emner eller projekter, er eleverne selvfølgelig også velkomne på biblioteket til at søge råd og vejledning.
Bøgerne må lånes i en måned. Dog er der 8-dages-lån på de mest populære bøger, så som Kaptajn Underhyler, Wimpy Kid m.fl.
Beskadigede eller bortkomne bøger skal erstattes.
Taskebøger
Første skoledag efter sommerferien får alle elever udleveret taskebøger. Taskebøger er bøger eleverne skal bruge i det kommende skoleår.
Taskebøger skal forsynes med bogbind, da bøgerne skal holde sig pæne i lang tid. Vi bistår gerne med vejledning i at binde bøger ind. Elastiske stofbind og selvklæbende omslag frabedes, da disse ødelægger bøgerne.