Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En dag i besættelsestiden - fagdag på Sdr. Vang Skole

Den 9. april 1940 var en skelsættende og mørk dag for Danmark, da den markerede vores indtræden i klodens hidtil største konflikt, nemlig 2. verdenskrig. Alle danskeres livsverden blev berørt af besættelsestiden, og den har skabt genlyd helt op til vor egen nutid og er stadig meget relevant!

Sdr. Vang Skole skruede derfor tirsdag den 7. september 2021, på en fagdag, tiden tilbage til besættelsestiden, hvor eleverne i grupper på tværs af alle årgange fik historiens vingesus at mærke, da de sammen skulle liste sig rundt som en del af modstandsbevægelsen i diverse aktiviteter.

I løbet af dagen var alle grupper på en gåtur rundt i Søndervang-kvarteret, hvor elever fra 9.-klasserne stod klar til at fortælle spændende historier om lokale borgere, som var involveret i modstanden og krigen på begge sider.

Dokumenter